Ti projektpartnere samarbejder i HospiBot om udvikling og forskning inden for servicerobotter i sundhedssektoren. Fraunhofer IMTE spiller en særlig rolle i dette: Instituttet beskæftiger sig med de juridiske rammebetingelser, der muliggør brugen af robotter i praksis. Lina Behrends arbejder som vicedirektør for forretningsenheden Rehabilitation hos Fraunhofer IMTE. Hun fortæller os, hvordan Danmark og Tyskland håndterer brugen af servicerobotter i sundhedssektoren, og hvad de to lande kan lære af hinanden.
Fraunhofer IMTE har en ret unik rolle i HospiBot-projektet. I modsætning til andre partnere fokuserer I ikke på den praktiske udvikling af robotterne. Hvad er jeres fokus?
Lina: En af de største forhindringer for at få servicerobotter ind i sundhedssektoren er de juridiske rammer. Man skal forholde sig til en blanding af EU-regler, nationale love og specifikke regler for hvert enkelt hospital. Servicerobotter er dog ofte ikke eksplicit nævnt i disse regler. Deres klassificering er heller ikke altid klar, især da de bliver smartere og får flere og flere funktioner. Hospitalerne skal selv finde ud af, hvilke opgaver robotterne skal bruges til, hvilket gør det vanskeligt at anvende teknologien på en ensartet og effektiv måde. Hos Fraunhofer IMTE udvikler vi derfor en ramme, der skal hjælpe hospitalerne med at træffe beslutninger om brugen af servicerobotter.
Det lyder som en kompleks opgave. Hvordan griber I det an?
Lina: Vi har allerede undersøgt eksisterende regler, standarder og retningslinjer for servicerobotter på nationalt og europæisk plan. Et relevant spørgsmål er, hvornår en servicerobot betragtes som et simpelt arbejdsredskab, og hvornår den betragtes som et medicinsk udstyr. Dette har betydning for aspekter af produkt-, data- og arbejdssikkerhed samt cybersikkerhed. Dernæst har vi identificeret interne regler på tyske og danske hospitaler. Hygiejneplaner spiller for eksempel en vigtig rolle i brugen af social robotik. Vi har også brugt undersøgelser og interviews med eksperter til at indsamle flere oplysninger. Vi sammenligner de to lande for at finde ud af, hvor de kan lære af hinanden. Så den grundlæggende ramme er allerede på plads. Nu arbejder vi på en strategi til at håndtere disse udfordringer.
Hvordan er Tyskland og Danmark i forhold til servicerobotter?
Lina: Da begge lande følger EU-retningslinjerne, har de faktisk meget til fælles. Hvert land har dog en vis frihed til at omsætte disse retningslinjer til lokale love. Tyskland er generelt strengere på nogle områder. Vores grundlov beskytter ret til at kontrollere dine egne personlige data, hvilket fører til en meget forsigtig kultur, når det kommer til databeskyttelse. På den anden side tester vi nogle meget innovative produkter i Tyskland, såsom robotter, der kan desinficere sig selv. Men den største forskel ligger i den daglige rutine: I Danmark arbejder servicerobotter allerede i forskellige dele af hospitalet, enten helt på egen hånd eller med minimal menneskelig overvågning. Tyske hospitaler er dog for det meste i testfasen. Mens Tyskland kan lære af Danmarks fleksibilitet, kan Danmark få nogle gode ideer fra Tysklands fokus på hygiejne og inkluderende design.
Hvad mangler der stadig for en bred udbredelse af servicerobotter i sundhedssektoren?
Lina: Vi mangler en klar, standardiseret lovramme. Vi skal tage højde for, at sundhedssektoren omfatter sårbare grupper, såsom ældre og handicappede. Deres behov overses ofte i de nuværende love og normer. Desuden skal vi opbygge en robust cybersikkerhed for at beskytte følsomme data og forhindre manipulation af robotsystemerne.
Tak for disse værdifulde indsigter, Lina!
About the author
Wiebke Behrens-Focken
Hej! Siden marts 2025 har jeg arbejdet med ekstern kommunikation i HospiBot.
Jeg formidler vores komplekse forskningsarbejde, så det bliver forståeligt og tilgængeligt for et bredt publikum.
På den måde vil jeg styrke bevidstheden om intelligente teknologier som robotter, øge tilliden til deres anvendelse og bidrage til den offentlige dialog om deres rolle i sundhedsvæsenet og samfundet generelt.